Solnedgangen mandag d. 30 maj. Endnu en solnedgang til samlingen af overvældende fantastiske solnedgange. Det der med, at man kan stå og se en solnedgang, gang på gang, og altid sige, wauw, det er den smukkeste solnedgang jeg nogensinde har set. Den overgår altid sig selv. Eller også er mennesker bare så tilpas lette at imponere. Jeg sad i halvanden time og ventede på at solen skulle vise sig i striben under den tunge sky. Det kom der dette spartlede maleri ud af dagen efter. Malet med akryl og bladmetal på lærred. 60x80 cm.