Maleri 70x90 cm. Det er malet med knivspartel og gyldent bladmetal. Nogle gange falder landskabet ind i sig selv og flyder sammen i farver og former så man til sidst ikke ved hvad, der er himmel og hvad der er land. Ikke altid skal alt give mening, og selv spejlinger kan forvirre og være uperfekte. Det er måske det bedste ved naturen? Når det man til sidst er efterladt med, er et indkogt indtryk af farver og former. Intet perfekt. Intet præcist. Bare form. Bare farve. Jeg har arbejdet så meget med spartel de sidste par uger, at jeg efter hånden ser landskabet som et maleri når jeg går en tur. "Uh, se den bakke, den kunne man lige lave med et simpelt spartelstrøg, sådan"... Her titter solen frem, under en tung sky af regn. Der er noget lysende gyldent. Noget lyserødt. Mørke. og noget jeg ikke helt ved hvad er. Jeg elsker det her maleri. Der findes kun det og aldrig kommer der en helt magen til.